I sommer begyndte jeg på en cardigan, strikket oppe fra og ned og jeg var enda så optimistisk at jeg bare slog op på p. nr. 2,5 . Hvordan kan man da gøre sådan noget! Føj tager da en hel krig at strikke med så tynde pinde og så til mig selv, en størrelse xxl. Men det begynder at tage form nu.
Jeg har været syg med Corona og har intet fået strikket i omkring 3 måneder, ej heller har jeg fået syet, borderet eller foretaget nogen anden form for kreativ handling. Men nu føler jeg at der er ved at ske lidt igen, så nu må jeg give den cardigan lidt kærlighed, så den kan blive færdig. Jeg vil nemlig gerne igang med at strikke lidt til vores nye lille barnebarn Mille, som kom til verden den 2. november. 2020. Det eneste jeg har fået strikket til hende er et babytæppe.
Det er stikket i 100% bomuld og jeg mener at det var på pind nr. 3,5. Jeg måtte tit trævle op da jeg havde lidt svært ved at strikke pænt glat i det garn, det problem har jeg tit i bomuld.
2 kommentarer:
Hvor dejligt at høre fra dig igen og et stort tillykke med dit lille barnebarn.
Du må da virkelig ryste på hovedet af de mennesker som negligerer corona. Godt du er på den anden side....
Janne du kan tro, at jeg ikke forstår hvordan folk kan udtale sig som de gør. Jeg er så bange for at få det igen.
Send en kommentar