Jeg har valgt at lave en blog for at have et lille hjørne hvor jeg kan dele mine interesser med andre. Mit håb er at det bliver et lille "hyggehjørne" for os der er vild med fiber.
10 august 2014
Længe siden ;-)
14 december 2011
Pigernes huer
Så fik de deres huer, skumfidus fra Geilsk og købt hos Strikkekunsten i Horsens.
Det har været ret sjovt at lave den kant, men må indrømme at der måtte lidt forskellige tiltag til før at jeg fik kanten syet sammen.
Jeg har strikket begge huer i den største størrelse.
Pigerne havde lige fået deres små killinger for et par dage siden, så de måtte jo lige med på billedet.
I aften skal jeg være sammen med mine Strikkesøstre, jeg glæder mig bare så meget for det er rigtig længe siden jeg har været med. Vi skal have julefrokost og sidste år havde vi det bare så hyggeligt ude hos Tine, i år skal vi til Birgitte.
En dejlig dag til jer alle !
17 oktober 2011
Min Underslyngel !
Nu er min nederdel blevet færdig, og den er også taget den i brug.
Den er virkelig blevet som jeg gern ville have den.
Jeg har ikke strikket den så lang som der stod i Bente Geilsk opskrift, da jeg jo ikke er så høj ;-) Garnet er fra lager, grå supersoft og en sort tråd af noget som godt kunne minde lidt om tynd alpaca.
Jeg skal nok komme rundt i bloglandet og hilse på jer, men der har bare været en del andet som måtte passes.
I morgen skal jeg i strikkecafé i Tørring, jeg har lovet at vise hvordan man strikker skumfiduser. Jeg har været til et foredrag med Bente Geilsk engang i Juelsminde, og der lærte jeg det. Sådan en kant kan faktisk bruges til flere ting.
Rigtig god efterårsferie til dem som har det !
God aften til jer alle !
06 april 2011
Topstykket med indhold :-)
Der var nogle som gerne ville se tunikaen på, så jeg har fået manden til at tage et billed.
Tusinde tak for alle jeres søde kommentar til tunikaen, jeg havde den på til strik i Tørring i går og den var bare så skøn at have på. Det er ikke sidste gang den er strikket.
04 april 2011
Geilsk Topstykke
Så er mit Topstykke blevet færdig, jeg tror virkelig at det bliver noget at et hit. Det er super godt med det ærme i stedet for pufærmet, og den har lige den længde som er god til mig.
Jeg tror ikke at det bliver det bliver den sidste tunika jeg har lavet efter det mønster.
Selv om det er mange retmasker og mange omgange at holde styr på, så har jeg virkelig nydt at strikke den. Det eneste jeg har lavet om er at jeg har strikket kanterne på pind nr. 3 ellers har jeg holdt mig helt til opskriften. Tak Bente for en god opskrift !
Tak for alle jeres søde kommentar til mit tidligere indlæg med Jonas’s fødselsdag.
Så må jeg også lige indrømme at jeg ikke har været rundt på jeres blogge i en del dage, men jeg håber snart at kigge forbi igen.
Jeg er i gang med en kjole / tunika mere som hedder Hældning efter en opskrift fra KnitAlot, og den tegner faktisk også til at blive super, men mere om det en anden dag.
Rigtig god dag til jer alle !