Viser opslag med etiketten Kjole. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Kjole. Vis alle opslag

04 oktober 2019

Sort kjole med blonder

Jeg har endelig fået syet mig en sort kjole med blonder, det har været et ønske i et stykke tid, så da jeg fandt denne blonde hos Kludemanden i Harlev så skulle det være.

Kjolen er syet efter mit eget mønster, oprindelig stammer det fra Ma - Git Design, deres basis kjole, men jeg har lavet lidt om så det passer til mig ;-)


Den sorte jersey er fra lager og jeg kan ikke huske hvor den er fra. Jeg har brugt folde elastik i halsen, målt halsen på mønsteret og trukket 10% fra for at den ikke kommer til at flane. Jeg var lidt i tvivl om hvordan jeg skulle sy den på for at det blev pænt, men jeg valgte en zig zag og mener selv at det er okay.

Kjolen skal bruges i morgen når jeg skal til Skjern og synge med Hedenstedkoret til Syng den igen
Det bliver bare et brus af Lovsang, jeg glæder mig bare så meget.

Jeg vil ønske alle en skøn week-end !

23 august 2017

Min velfærdsmodel

Jeg har da helt glemt at vise jer min kjole som jeg blev færdig med i februar, jeg ved godt at jeg er noget bagefter med at få blogget. Men når man ikke rigtig har lyst og tid, så må det jo vente og jeg håber at der da stadig er nogle som kigger forbi engang imellem.
 
 
Det er lidt svært at se men jeg har stikket den i mørkeblå bomuld og lommen og kanter med en rest turkis fra min sommerbluse og strikket top down. Jeg har brugt kjolen en del og er rigtig glad for den.
 
 
Som I kan se så passer mit tørklæde også til den,
 
Jeg vi snart i gang med en mere, for det er bare en skøn model som tv strik.
 
Jeg forsøger at få fundet de ting frem som jeg har lavet, så I kommer til at se dem lidt hen af vejen.
 
Ønsker alle en skøn eftermiddag med en solskind.
 



05 februar 2017

Ny sort kjole

Jeg har helt glemt at vise min nye sorte kjole.

Jeg er bare så glad for den, man kan sætte så mange farver til sort så nu kan jeg rigtig få brugt nogle af alle mine sjaler / tørklæder 
Stoffet er købt på et Broderitræf jeg var til på Fyn, mønsteret er lavet ud fra nogle blade jeg lånte på biblioteket.

Jeg glæder mig meget til et kursus som jeg skal på her den 18. Februar, hvor jeg får konstrueret et personligt mønster.

Kjolen bruger jeg meget sammen med min coatigan

20 januar 2017

Jersey kjole af rester!

Så blev det til en ny kjole, syet af rester. Den lyse / grå rest er købt hos Nynne & Co i Hedensted og det sorte var en rest fra skabet. Mønsteret er egentlig fra Alt om håndarbejde men er lavet en del om til mig, kraven er lavet om denne gang.



Jeg tror det bliver et hit ! 

God aften til jer alle. 


22 april 2015

Min nye kjole !

Så har fru Hansen fået sig en ny kjole, tror den bliver rigtig skøn at have på. Det er første gang jeg har syet en Jersye kjole og nok ikke sidste gang ! Mønsteret er fra Ottobre 5/2013 og stoffet er købt på Facebook. Jeg har kun lavet lidt om i taljen og kortet ærmerne lidt af. Kjolen har prikker på hele bagsiden. 



LinkWithin

Related Posts with Thumbnails