Tirsdag den 1.11.2011 sov min far stille ind, han blev 78 år.
Billedet lånt på nettet her
Hvor har man da mange tanker når sådan noget sker.
Vi vidste at han var meget syg, det var hjertet og Kol som drillede ham.
Jeg fatter det bare næsten ikke, jeg føler mig vred, men vred fordi jeg havde ikke set, at det ville ske så hurtigt. Jeg ville jo have siddet hos ham, holdt hans hånd, klappet ham på kinden og så pludselig er han bare væk. Måske føler jeg mig ikke vred, men snydt og så samtidig lettet, lettet over at han bare sov stille ind i døden.
