Jeg troede aldrig at jeg kom til at hækle i stofgarn, men man skal aldrig sige aldrig.
Vores lokale Brugs havde jo lige nogle nøgler på tilbud, og pludselig lå der tre nøgler i kurven. Ja sådan kan man jo hurtig ændre mening.
Det var noget at et tungt projekt, jeg brugte kun 2 nøgler af 120m og nål nr. 10
Opskriften er fra Frk garnglad og hedder Dolly tæppe, jeg fandt hende gemmen Strikkefåret og har fulgt Aslaugs gode råd med opslagningen. Tak for hjælpen Aslaug ! Jeg har hæklet måtten lidt mindre end den ellers skulle være, da vores badeværelse ikke er særlig stort.
Billedet er ikke lige det bedste, det beklager jeg ;-)
Hav en dejlig søndag aften !
