28 maj 2011

Det glatte kongerige

Jeg har prøvet at strikke Det halve kongerige i glatstrikning, og syntes faktisk at det er blevet ganske godt.

005

Det er strikket i bomuld fra mit køb i Karup og er strikke i tre tråde på p. nr. 4

Der er brugt 128 g, så det er ikke fordi det gør det store indgreb i garnlageret !

003

Et bomulds tørklæde er utrolig rart her om sommeren, og når det så heller ikke helt kan bestemme sig til om det er sommer eller efterår bliver mine tørklæder faktisk flittigt brugt.

001

Man kan faktisk bruge det på mange måder, min marguerit brosche er fundet frem igen, det er et arvestykke fra min mor.

Der har været lidt stille på bloggen, men energien har ikke lige være der og sommetider må der prioteres.

Vi bruger meget tid i sommerhuset, nyder skoven og ikke mindst dyr og fuglelivet omkring os.

Men der strikkes stadig, og lige nu har jeg gang i en poncho som jeg tror bliver super god. Den bliver strikke i falske snoninger og  noget vrang, jeg skal nok vise den når jeg får taget et billed af den.

Jeg vil lige minde om at jeg har lukket min tuknet mail, og kun bruger gmail. der er nogle som mener at de har skrevet til mig, men jeg får altså ikke de mails hvis de skriver på den gamle mailadresse.

Rigtig god weekend til alle, jeg vil forsøge at kigge rundt på jeres blogge her i weekenden.

19 kommentarer:

Anette sagde ...

Smukt! Intet mindre. Jeg er vild med den smukke farve.

Emmy sagde ...

Nej, hvor er det flot. En rigtig god ide at strikke sjalet i bomuld.

Farven er utrolig smuk og din broche passer perfekt.

Jeg er selv igang med at strikke "det halve kongerige" i en miniudgave.

Også god weekend til dig:O)

Helvigs strikkehjørne sagde ...

Det var da en rigtig god idé at strikke den i glat..det er blevet utrolig flot..Glæder mig til at se Ponchoen du er igang med.. lyder spændende med falske snoninger.

Lea sagde ...

Sikken en masse du når på trods.
Flot tørklæde du har strikket.

Benthe sagde ...

Meget smukt sjal du har fået lavet. Glæder mig til at se din poncho.

Lydert sagde ...

Det ser da rigtig godt ud med glatstrikning, rart med lidt forandringer.

Pia sagde ...

Det er da blevet virkelig flot. Det får et helt andet udseende i glatstrik. Spændende at se din poncho.

Anne-Mettes Oaser sagde ...

Wauh, Helle. Det er bare så smukt og ser helt anderledes ud i glat.
Fantastisk flot.
Jeg tror, dagene hos dig er længere end hos mig ;-)). Du får strikket fantastisk meget.
God weekend.
Mange hilsner
Anne-Mette

K. Gammelby sagde ...

Hvor er det blevet flot! Et dejligt sjal i en aldeles pragtfuld farve!
Kh Karen

Quiltepigen sagde ...

Det er et utroligt flot sjal.

Min hverdag som pensionist sagde ...

Super flot Kongerige i en skøn farve. Skal selv igang med samme sjal og glæder mig som et lille barn;O)
Kh. Majbrit:)

mordorte sagde ...

Flittig som altid. Det er blevet et rigtigt flot eksemplar af sjalet. Jeg har strikket den på pind 3 med 2 tråde engang. Det blev også godt men bare noget mindre

Joan B. sagde ...

Jamen, det har du da helt ret i det er blevet rigtig godt. Et helt andet udtryk. Meget flot sjal.

Tine sagde ...

Super flot sjal!

Ang. tiden, ja så må man jo bare bruge den fornuftigt :-)
Og tiden i jeres dejlige sommerhus er bestemt fornuftig :-)
Så at man ikke når at blogge, det er helt forståeligt!

Fru Knudsen sagde ...

Det er blevet så flot dit sjal. Jeg ved ikke helt bestemt om jeg når at komme i strikkecafé på tirsdag, håber det selvfølgeligt), måske du har sjalet på på tirsdag og poncho i strikkekurven

Berit sagde ...

Hold da op det er flot, Helle! Den flotte gamle broche skal da bestemt frem i lyset. Jeg ville elske at eje sådan én.

Skønt at I nyder dagene i sommerhuset. Håber du kan få ladet op derude i den skønne skov.

Emmy sagde ...

Jeg er lidt nysgerrig, hvordan har du lavet kanten foroven - er den strikket eller hæklet?

God weekend i sommerhuset.
Vh Emmy

Karin Grøn sagde ...

Hej Helle. Det var da en fantastisk god måde at bruge en marguritnål på. Det vil jeg huske. Dit kongerige ligger vist i sommerhuset, men de to halve er meget fine og i dejlige farver. God ide at strikke med glatstrikning også- det bliver lidt finere og elegantere og får jo et helt andet udtryk.

Hilde sagde ...

Ååååå så vakkert...og for en fantastisk farge. Rålekkert :-)

LinkWithin

Related Posts with Thumbnails